AK Computer udvider med hvidevarer
AK Computer i Odder har indgået et samarbejde med elektronikkæden Euronics.
- Muligheden bød sig, og jeg syntes det lød som en god idé, siger indehaver af AK Computer, Anders Katholm, der nu også er aktionær i Euronics.
Han forklarer, at dette især skyldes lukningen af Punkt1 i byen samt det faktum, at Euronics var interesserede i at komme til de mindre byer.
Samtidig med samarbejdet har Anders Katholm også ansat Casper Brink, der kommer fra en stilling som souschef i Punkt1/Expert i Risskov.